onsdag den 7. juni 2017

Jeg elsker kage....

Bare fordi jeg ikke spiser sukker er det ikke ensbetydende med jeg ikke spiser kage....jeg elsker faktisk kage. Særligt hjemmebagte. Jeg har virkeligt prøvet mange opskrifter men ikke fundet den heeeelt rigtige..... før nu !  En butter Bean brownie ..... ikke nok med den smager fantastisk, den er også nem at lave. Kort sagt en win win situation 👏🏻👏🏻  

Butter bean brownie

1 ds. butterbeans
3 spsk. kakaopulver
1 ¼ dl havregryn
½ dl honning
1 dl sukrin gold
½ dl. kokosolie 
2 tsk. vanillepulver 
½ tsk. bagepulver
Mørk chokolade efter smag
1 dl mandler
Et lille drys groft salt

Tænd ovnen på 180° C - varmluft. 

Hak mandler og chokolade groft og sæt den til side (snup liiiige et hjørne af chokoladen for at tjekke kvaliteten 😋)

Bønner, kakao, kokosolie, havregryn, vanille, bagepulver, honning og Sukrin kommes i blenderen og blendes til en glat og fin masse. 

Tilsæt mandler og chokolade og giv dejen en hurtig tur mere, så det bliver blandet godt ind i dejen.

Kom dejen i en springform - eller brødform - beklædt med bagepapir.

Bages ca. 20-30 min. - tjek med en strikkepind om den er færdig (der må ikke sidde dej på pinden ☝🏻)

Lad kagen afkøle i minimum 10 minutter, før den skæres ud. Opbevares på køl.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar