søndag den 8. juni 2014

Så kom pinsen og mens mand og børn ser Formel 1, kan jeg lige opdatere lidt fra ugen der gik.

Tirsdag var min ældste dreng oppe til sin første eksamen...samfundsfag. Det blev til et super flot 10 tal. Spørg lige om moren er stolt - tænk engang, det lille pus.

Kender i det, blomsterne er visne, der mangler at blive skiftet en pære i et par af lamperne og i det hele taget er det lidt øv alt sammen. De dage har jeg desværre lidt for mange af for tiden MEN så hælper det at gå i haven og se hvordan de fleste af blomsterne er ved at springe ud og de første roser står i fuldt flor og dufter helt vidunderligt. At få en buket af naboen med de flotteste pæoner fra haven. Humøret kan ikke andet blive bedre.

Rigtig god Pinse...

 

Vores hund fik sin første majskolbe og spiste den lige så fint....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar