"Havregrynskugler" uden sukker...
Jeg ELSKER søde sager men er holdt op med at spise sukker. Disse "havregrynskugler" er med mandler, tørrede dadler mm. Jeg bryder mig absolut ikke om dadler og familien gør slet ikke - men disse er væk næsten lige så hurtigt som de er lavet. Første gang jeg serverede dem her hjemme, fortalte jeg ikke, hvad der var i og da det senere kom frem, var det for sent, de var væk !!!
"Havregrynskugler" ca. 15 stk.
20 små dadler uden sten
1 håndfuld mandler
2 spsk havregryn
2 spsk kakao
1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
Kaffe
Kokos eller krymmel
Dadler og mandler hakkes helt fint i en minihakker eller lign. Blandes i en skål med havregryn, kakao og vanilje. Kaffen bruges til at samle dejen til den får den rigtige konsistens. Start med 1 spsk.
Man skal kunne trille kugler uden de går i stykker. Vendes i kokos...eller evt. krymmel.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar