søndag den 11. juni 2017

Fra tanke til handling...

Der er ikke langt fra tanke til handling herhjemme 😊..... vi er super gode til at få ideer, min mand er hammer god til at knokle igennem og jeg er hammer god til at se på 😂😂. På en weekend fik vi lavet en pergola i hjørnet af haven - og weekenden efter gik vi igang med en overdækning ved vores køkkendør -den er færdig og vi er SÅ glade for den.
Og tro mig......vi har helt sikkert et par projekter mere 🤣


onsdag den 7. juni 2017

Jeg elsker kage....

Bare fordi jeg ikke spiser sukker er det ikke ensbetydende med jeg ikke spiser kage....jeg elsker faktisk kage. Særligt hjemmebagte. Jeg har virkeligt prøvet mange opskrifter men ikke fundet den heeeelt rigtige..... før nu !  En butter Bean brownie ..... ikke nok med den smager fantastisk, den er også nem at lave. Kort sagt en win win situation 👏🏻👏🏻  

Butter bean brownie

1 ds. butterbeans
3 spsk. kakaopulver
1 ¼ dl havregryn
½ dl honning
1 dl sukrin gold
½ dl. kokosolie 
2 tsk. vanillepulver 
½ tsk. bagepulver
Mørk chokolade efter smag
1 dl mandler
Et lille drys groft salt

Tænd ovnen på 180° C - varmluft. 

Hak mandler og chokolade groft og sæt den til side (snup liiiige et hjørne af chokoladen for at tjekke kvaliteten 😋)

Bønner, kakao, kokosolie, havregryn, vanille, bagepulver, honning og Sukrin kommes i blenderen og blendes til en glat og fin masse. 

Tilsæt mandler og chokolade og giv dejen en hurtig tur mere, så det bliver blandet godt ind i dejen.

Kom dejen i en springform - eller brødform - beklædt med bagepapir.

Bages ca. 20-30 min. - tjek med en strikkepind om den er færdig (der må ikke sidde dej på pinden ☝🏻)

Lad kagen afkøle i minimum 10 minutter, før den skæres ud. Opbevares på køl.